Min dagbog omkring Ukraine (del 2)

Morten Dybro er en dansk konsulent i samarbejde mellem Ukraine og Danmark. Hvordan oplevede han Ukraine og hvorfor vil han gifte sig med en ukrainsk kvinde? 

Venner fra Ukraine

Det var højsommer, og jeg opdagede, hvor varmt det egentligt er i Ukraine om sommeren. Jeg nød hvert sekund, jeg var i Kiev, og jeg havde da også nogle gode aftner med min danske ven, da vi gik i byen for at more os. Da jeg nærmede mig slutningen af mit besøg om søndagen, hvor jeg skulle hjem tirsdag morgen, mødte jeg en utroligt smuk pige fra en by, Bila Tserkva ikke lang væk fra Kiev. Hun var på en søndagstur i Kiev, og jeg kunne ikke lade være med at gå hen til hende, da vi havde en del øjenkontakt. Dette var på Uafhængighedspladsen, som senere blev meget kendt under urolighederne november 2013 til februar 2014 og nu kendt som EuroMaidan.

Selv om hun var meget genert, var hun åben for at tale med mig, og hun talte 100 % engelsk. Hun kunne desværre ikke mødes med mig om mandagen, da hun skulle på arbejde i sin hjemby. Jeg fik dog hendes telefonnummer, men hun havde ikke Internet, så vi måtte nøjes med at ringe til hinanden.

Da jeg kom hjem oprettede jeg et telefonabonnement, hvor jeg kunne ringe fra min mobil til hendes fastnet for kun 0,19 kr. min. Aftalen var så, at hvis hun ringede, og jeg så, at det var hende, løftede jeg ikke røret, men ventede til telefonen ophørte, og ringede derefter hende op. Jeg blev rigtig gode venner med hende, og vi ringede til hinanden næsten hver dag. Jeg besøgte hende en enkelt gang, men der blev aldrig noget forhold ud af det. Vi var for forskellige. (Vi beholdt kontakten i nogen tid, men den stoppede nogen tid efter). Men at lære hende at kende gjorde, at jeg fik smag for at få kontakt til ukrainske kvinder gennem Internettet, selv om det var et princip, jeg helst ville holde mig fra. Internet dating er normalt slet ikke mig, og jeg tager stor afstand fra de danske netdating som scor.dk og dating.dk.

Dette prøvede jeg igennem et stykke tid, men jeg syntes ikke, at der var nogen, jeg brød mig rigtigt om, da jeg havde en mistanke, som måske var bygget på de fordomme, jeg havde fra før, jeg besøgte Ukraine, om at så mange smukke kvinder, der ville finde en mand, kun kunne være fake kontakter. Jeg fik mellem 10-15 henvendelser hver dag.

Et særligt brev

Jeg sagde til mig selv, at i weekenden ville jeg nedlægge min profil, og så slå disse tanker om ukrainske kvinder fra Internettet ud af mit hoved, og udelukkende forsøge kontakt direkte ved mine besøg i Ukraine. Da jeg så ville nedlægge profilen, lå der tre breve til mig i min indbakke.

Et af disse breve gav mig en underlig fornemmelse i min mave, da jeg læste det. Der var et eller andet ved denne kvinde. Jeg prøvede at læse hendes brev om og om igen, og jeg besluttede mig til kun at sætte min profil på standby og sove på det.

Da jeg vågnede næste dag, var der den samme fornemmelse, og jeg responderede derfor på hendes brev. Hun blev faktisk meget glad, og det er nu mere end to år siden, vi lærte hinanden at kende, hvor jeg har besøgt hende flere gange.

Hun er godt nok fra Kharkiv, Østukraine, men det var ikke en forhindring for mig, hvis man var blevet skudt af Amors pil. Vi har det bedste forhold i dag og vi ønsker begge to en fremtid sammen. Hun er det sødeste mennesker, jeg har mødt nogensinde, og det er ikke kun fordi jeg er "nyforelsket". Hun hedder som de fleste ukrainske kvinder, Svetlana og hun har en datter på 18 år, Anastasia (kort Nastya), som jeg har det bedste forhold til. Jeg kan roligt sige, at hun er den datter jeg altid har ønsket mig.

Svetlana har været den bedste mor for hende, selv om hun har måttet knokle for at holde liv i dem begge lige siden Nastya blev født og sørge for at Nastya har fået en god skolegang, og nu er optaget på universitetet i Kharkiv. Man skal huske på, at det koster penge i dag at få en uddannelse i Ukraine.

Kærligheden kommer fra Ukraine

Jeg kan ikke finde bedre lovestory end den, jeg har fået gennem Svetlana. Hendes kærlige sind har hun utvivlsomt fra begge hendes forældre. De elsker hinanden så meget, at de holder hinanden i hånden, når de går ture og kærtegner hinanden derhjemme uden at det virker forkert eller for meget. Jeg har aldrig mødt et hjem med så megen kærlighed, og jeg takker så mange gange for, at jeg er blevet en del af Svetlanas liv og fremtid.

Jeg har på grund af mit forhold til Sveta haft mange gode oplevelser i Kharkiv. Sammen med Nastya har vi set en del af Kharkiv og besøgt nogle interessante restauranter, parker, museer osv.

De laver jordens bedste mad i Ukraine, og det er billigt at spise på restaurant i Ukraine for mig med en dansk indtægt. Jeg har oplevet en del af ukrainsk kultur også på det underholdende niveau. Jeg elsker deres fastelavnstid (første uge i marts), hvor de spiser utroligt mange pandekager i variationer, vi slet ikke kan forestille os her i Danmark.

De gange jeg har været i Kharkiv, har jeg ønsket at bo på hotel, da Sveta og Nastya bor i en etværelses lejlighed og det er ikke belejligt at sove tre i samme værelse. De mennesker, jeg har mødt i Kahrkiv, er ikke meget anderledes end de mennesker jeg har mødt i Kiev. Alle er søde og hjælpsomme, og alle de mennesker, jeg har truffet på gaden osv., har alle vist deres loyalitet overfor Ukraine som et uafhængigt land og vist overfor mig, at det er vigtigt at tale ukrainsk i stedet for russisk, selv om jeg befandt mig i den russisktalende del af Ukraine.

Det skal her siges, at Sveta taler bedre russisk end ukrainsk, da hun er opvokset og uddannet med russisk sprog, hvorimod Nastya kun vil tale ukrainsk. Det er min opfattelse, at den yngre generation er ukrainere helhjertet, og at det er mere den ældre generation, der holder sig til det russiske, så det er min opfattelse, at det kun er et spørgsmål om tid, før de ukrainske følelser fortrænger de russiske.

Jeg glemmer dog ikke en hændelse, jeg havde i et supermarked, hvor en ældre mand kom hen til mig og spurgte på engelsk, hvor jeg kom fra. Jeg svarede på russisk, at jeg var dansker og kom fra Danmark og var stolt over, at jeg kunne svare på russisk til ham. Han sagde, hvorfor jeg svarede på russisk, når han talte til mig på engelsk. Jeg spurgte, om det var forkert, det jeg sagde på russisk, hvorefter han sagde, at det var bedre at jeg talte ukrainsk, når jeg var i Ukraine. Det har jeg tænkt meget over siden.

***

Jeg har så gode minder om de gange, jeg har været i Ukraine, at jeg ikke tøver et sekund, hvis jeg kan få et godt job i Ukraine gennem mit erhvervsmæssige netværk i et firma, der har relationer til Vesten men liggende i Ukraine.

Nu må tiden vise, hvad der skal ske med Ukraine, og jeg håber så meget for, at Ukraine får løst de mange udfordringer og problemer, der har udløst det økonomiske kaos, Ukraine er i dag.

NEWSGERRIG.COM

Section: