Valeriy Ivashchenko: Ukraine mangler politikere, som er i stand til at beregne deres handlinger flere skaktræk frem

Tidligere forsvarsminister i Ukraine talte med Newsgerrig.com om "særstatus" for de besatte områder, ineffektivitet af Minsk-aftalerne, og hvordan  Ruslands krig i Ukraine kan udvikle sig.
 
I den første del af interviewet talte Valeriy Ivashchenko om de gamle "nye" personer i landets ledelse, sammenbruddet af de ukrainske væbnede styrker og planer for "føderalisering af Ukraine".
 
Forudså du, at Euromajdan ikke kun ville ende med protesterne og den blodige konfrontation mellem politiet og civile mennesker, men at den kunne ende med begyndelsen på krig?
 
– Jeg, og jeg tror ikke kun mig alene, var rystet, da jeg kiggede videoer på internettet, at folk gik med træ- metalskjolde mod politiets kugler. Det var klart, at de blev dræbt, men deres venner fulgte dem alligevel. Det er tydeligt nu, at efter skuffelsen og desperation over Yushchenkos præsidentskabsperiode, kunne det ikke dræbe ånden hos det ukraineske folk, selvom det så sådan ud. (Efter forræderiet mod Den Orange Revolutions mål og idealer, – red.).
 
Om prøve at danne "Donbas" i Krim og militærisering af halvøen
 
Hvis man taler om Ukraines myndigheders handlinger i Donbas nu, tiltrækker det mere opmærksomhed, fordi der er fortsat fjendtligheder i Donbas, mens der i Krim er forholdsvis roligt. Nogle siger, at vi skal glemme alt om Krim. For eksempel gav Hanne Severinsen i et interview med Newsgerrig.com udtryk for en mening om, at Krim selv vil vende tilbage til Ukraine, efterhånden som landet begynder at udvikles og trives. Efter din mening, hvad ville så være løsningen? Skal Ukraine have Krim tilbageleveret og derefter gennemføre en retfærdig folkeafstemning eller lade situationen være, som den er?
 
– Man kan ikke stole på en folkeafstemning og "normale" mennesker (mennesker, som har pro-ukrainske holdninger, red.), fordi hovedlinjerne i Ruslands nutidige såkaldte "socialpolitik" i Krim er udskiftning af befolkningen.
 
Krim-tatarer presses ud, og patriotiske (proukrainske, red.) beboere i Krim presses ud gennem undertrykkelse. I stedet for dem kommer der nu til halvøen forskellige former for militærpersoner (russiske tropper i Krim er steget til mere end 90.000 personer), FSB-medarbejdere (den føderale sikkerhedstjeneste i Rusland, red.), politi, grænsevagter, anklagere, dommere og lignende. Der udvikles programmer for bygning af boliger til aktive militærfolk og folk fra reserven, samt medlemmer af deres familier, og også for medarbejdere hos FSB og politiet osv.
 
De bygges nye militære faciliteter, i Krim leveres nye typer af våben, militært udstyr, som ikke var der før besættelsen af ​​halvøen – så militariseringen af Krim udbygges i stærkt hektisk tempo!
 
Denne fremgangsmåde – "befolkningserstatning" – blev testet med en vis succes af Vasyliy Dzharty som den tætteste tilhænger af eks-præsident Viktor Yanukovych, da Dzharty ledede Krims Ministerråd. På tærsklen til det næste valg til Verkhovna Rada (det ukrainske parlament, red.), havde han fra Makiyivka (Donetsk-regionen) leveret mere end tusind såkaldte "fordrevne" – de blev registreret som vælgere, der fik og blev der for permanent bosættelse.
 
Så man kan sige, at "donbassiseringen" af Krim begyndtes bogstaveligt fra de første dage af Yanukovychs præsidentsskab.
 
Hvis det var muligt dengang, udfører Putins regime det i dag mere "systematisk" og "effektivt".
 
Så folkeafstemningen på Krim var ikke en realistisk plan. Hvad kan vi gøre i dette tilfælde? Kan vi så kun vi acceptere, at Krim ikke er ukrainsk mere?
 
– Desværre, den "rigtige" plan er den, der udføres af de russiske besættelsesmyndigheder. Og igen desværre, planen føres ud i livet, hvor paradoksalt og utroligt det lyder - herunder med "hjælp" af Ukraine. Jeg vil i dette tilfælde ikke afgøre hvem, der gør den største indsats på dette: magthaverne, business-strukturer i Ukraine eller enkelte borgere, for hvem "penge ikke lugter".
 
Vi ligesom glemmer, at Krim er besat, og at der er ingen ukrainske love eller vores regering. Men der er fortsat levering af elektricitet, gas, mad.
 
I denne situation havde det været nødvendigt straks at udstede en komplet blokade: ingen elektricitet, ingen vand, ingen gas, ingen handel. Dog er leverancerne fortsat under påskud af, at "på Krim er der vores folk" (der menes ukrainere, som stadig bor i Krim, red.).
 
Det havde været nødvendigt at tillade samt hjælpe vores folk til at forlade Krim.
 
Hvis Ukraine havde været i stand til at fjerne alle de borgere, som havde lyst til at forlade Krim - men desværre, staten var ikke i stand til det.
 
Perspektiver for det besatte Donbas
 
Man kunne også sige: lad folk forlade Donbas – men ikke alle kan gøre det?
 
– Alle vores problemer - i fortiden, og i dag - kommer fra manglende vilje til at gøre noget, fra modvilje til at tænke og uvilje til at ønske.
 
Ukraine er nu i en situation, hvor den ukrainske regering, hovedsageligt er "i en tilstand af modvilje" til at tænke, og desuden – modvilje til at ønske.
 
Det er ikke svært fremad at beregne de fleste ting. Men for at gøre det, skal man have "talent", evner som en skakspiller - for i forvejen at kunne beregne sine handlinger på tre og flere "træk".
 
Det er muligt at forstå, at det er billigere at afsætte et stort beløb af penge fra budgettet for ikke at miste en endnu større mængde af penge! Det er ikke for ingenting, at man siger, at "gniere betaler to gange"!
 
Dette gælder i særdeleshed med at hjælpe folk til at forlade de besatte områder og give mulighed for at leve i Ukraine.
 
Derudover kunne man - og burde man - inddrage det Internationale Røde Kors' muligheder for at evakuere folk, der ønskede det. Har I hørt i løbet af det halvandet år, at Ukraines Udenrigsministerium har appelleret til Røde Kors om at hjælpe vores folk til at komme væk eller med at løse nogle sociale problemer? Man taler ikke om humanitær bistand med madrationer. Internationale Røde Kors arbejder verdens rund, udfører forskellige specielle missioner. Men vores myndigheder tænkte ikke over det, eller snarere - ønskede ikke at tænke over det.
 
Valeriy Ivashchenko. Foto: Nataliya Slynko
 
Hvordan skal Ukraine så gøre med Donbas? Præsidenten foreslog ændringer af forfatningen, især når man taler om en midlertidig retslig status af Donbas. Kan det hjælpe til at befri de besatte områder?
 
– Ifølge de foreslåede ændringer til at ændre forfatningen skal der gives "en særlig status" til det midlertidigt besatte territorium i Donetsk og Lugansk regioner. Men hvorfor er der ikke med bare én linje forslag om at definere situationen med Krim? (Parlamentet stemte for ændringer af forfatningen ved første behandling. Red.)
 
Når det kommer til definitionen af ​​den særlige status for de midlertidigt besatte områder i Donbas, hvorfor er der så ikke et ord om det andet midlertidigt besatte område i Ukraine - Krim?
 
Det vil sige, at forfatterne af de foreslåede ændringer til Ukraines forfatning har anerkendt – som standard – at Krim ikke mere er vores, ikke er ukrainsk? Så skal man glemme alt om Krim på grund af de tvivlsomme internationale  konjunkturpolitiske "manøvrer" omkring den såkaldte "Minsk proces"?
 
Man er nødt til at forstå forskellen mellem "de jure" og "de facto" situationen med Krim.
 
"De jure" – vi skal råbe så høj som muligt), at det er vores suveræne territorium, som blev ulovligt besat af aggressoren – Den Russiske Føderation, og "de facto" – fordi vi i virkeligheden ikke kan påvirke processerne i Krim, bør vi "fjerne" transport, energi-, vand- og gasleverancer; vores fødevareproducenter og teleoperatører er nødt til at forlade halvøen. Alle de handler, som Ukraine gør i forhold til Krim – det betyder at hjælpe Rusland med at omdanne halvøen til en lukket militariseret zone. Og glem alt om det "fabelagtige" ord "turisme"!
 
Om "Minsk-aftalerne" og Vestens strategi i forhold til Ukraine
 
Mange kritiserer Minsk-aftalerne, andre siger, det var den eneste chance for Ukraine for at få en dialog med Rusland. Hvordan vurderer du disse aftaler, og hvilken rolle tror du "en Putins mand" som Viktor Medvedchuk spiller, som er repræsentant for den ukrainske side ved forhandlingerne?
 
– De såkaldte "Minsk aftaler" og "Minsk processen" – et stort falskneri og en fetich. Der er intet bag dem (forhandlingerne, red.) - ingen international eller national officiel juridisk status. Dette er blot "papir" med underskrifter fra folk, som ikke er repræsentanter for nogen eller noget. 
 
Tagliavini? (tidligere speciel repræsentatant i OSCE's treparts-kontaktgruppe, red.). Kuchma? (den anden præsident efter Ukraines selvstændighed, red). Han "udpegede" Viktor Yanukovych som eneste kandidat fra myndighederne til at deltage i 2004 præsidentvalget, red.).  Zurabov? (Ruslands ambassadør i Ukraine, red.). Zakharchenko? (leder af "Donetsks Folkerepublik", red). Plotnitskiy? (leder af "Lugansk Folkerepublik, red.). Der er ikke mindste tvivl om Zurabovs officielle status og hans mulige "mandat" - imidlertid blev han af Putin erstattet af en anden lidet kendt person.
 
Hvis man snakker om Medvedchuk ( eks-leder af Præsidentens Administration under Leonid Kuchmas præsidentskab og gudfar til en af Putins døtre, red.) - det faktum, at han stadig er "særlig repræsentant for Ukraines sikkerhedstjeneste SBU" er en skændsel for Ukraine.
 
"Mandatet fra Sikkerhedstjenesten i Ukraine", underskrevet af Valentyn Nalyvaychenko (den tidligere leder af SBU, red.) og Sikkerhedstjenesten har indtil nu ikke annulleret det. Så folk har ret til at være i tvivl: er der nogen lukket, hemmelig, "uanstændig" enighed i Minsk-processen?
 
Dokumentet underskrevet af eks-lederen for Sikkerhedstjenesten om at Viktor Medvedchuk er udnævnet som speciel repræsentant i trepartsgruppen for en fredelig løsning af situationen i Donbas. Foto: Ukrainska Pravda
 
Hvilke hemmelige aftaler kan der være bag Minsk-processen?
 
– Man kan antage meget i denne forbindelse, men i mangel af pålidelige data bliver det alligevel kun formodninger. Samtidig vil jeg ikke afvise en "stiltiende aftale" angående Putins "kære" Medvedchuk: I (Ukraine) bør ikke at røre ham, samt fratage ham hans officielle status i Minsk forhandlingerne, og vi (Rusland) "tillader" ham nogle gange at frigive ukrainske gidsler og fanger fra fangenskab.
 
Hvis det er sådan i virkeligheden, er det en brutal afpresning, kynisme i høj grad, fordi når det kommer til skæbne og livet for selv én person, så ser "aftalen med djævelen" ikke umoralsk ud! Sandsynligvis er det sådan.
 
Og når man på den ene vægtskål lægger livet af én person, og på den anden - Medvedchuks personlige integritet og betingelse om, at han ikke skal forsvinde til politisk glemsel - ved jeg ikke, hvem der ville være dommer i denne situation. Men alt, hvad jeg har sagt, er ikke forsøg på at retfærdiggøre denne modbydelige "status quo" situation med Medvedchuk.
 
Hvordan tror du at Europas og USAs strategi med hensyn til krigen i Ukraine i den seneste tid er ændret?
 
– I modsætning til tyskerne og franskmænd, som "sikrede" deres deltagelse i denne "proces", er vores amerikanske, canadiske, britiske og polske partnere og venner ikke så klart fokuseret med hensyn til militær konflikt mellem Rusland og Ukraine. De er mere realistiske, forstår nøgternt årsagerne, karakteren af konflikten, og ser bedre de bedst mulige metoder til konfliktens ophør.
 
Det er grunden til, at der er en modstand fra Ruslands side, hvad angår udvidelsen af "Normandie formatet" (en diplomatisk gruppe af højtstående repræsentanter fra Tyskland, Rusland, Ukraine og Frankrig for at løse situationen i det østlige Ukraine, red.) og den tilsvarende modvilje fra de tyske og franske ledere for at støtte denne idé.
 
I virkeligheden bruger Tyskland og Frankrig Ukraine i deres omend temmelig komplicerede relationer med Rusland. For dem er Ukraine et påskud, et værktøj, men bestemt ikke en del af partnerskaber. For dem, ligesom for de andre vesrteuropæiske lande, er det svært nok at indføre finansielle og økonomiske sanktioner mod Rusland. Så vi hører mere og mere, at Europa synes at være "træt af Ukraine".
 
 
Scenarier for Ruslands militære konflikt mod Ukraine
 
Hvordan kan Ruslands militære konflikt mod Ukraine få en ende, og hvad kan hjælpe med at løse konflikten? Den danske militære ekspert Karsten Jakob Møller mener, at uden Ruslands vilje vil konflikten i Ukraine ikke blive løst. Hvor tror du?
 
– Jeg er meget uenig med denne mening af generalmajor Karsten Møller, som er tidligere militærattaché for Danmark i Den Russiske Føderation, fordi der aldrig vil ske et frivilligt "ønske" fra Rusland. Rusland kan kun blive tvunget til at "ønske". Derfor har det en stor betydning med omfattende finansielle og økonomiske sanktioner mod Ruslands Putin-regime.
 
Kunne du anslå de sandsynlige scenarier?
 
Der kan i virkeligheden være mange muligheder for udvikling af situationen med "rotten trængt op i et hjørne". Men i betragtning af at "rotten" har en nuklear "granat" i kløerne, er man nødt til at tage hensyn til de to yderpunkter, som grænserne for prognoser. 
 
Et yderligere fald af oliepriserne, reduktion af forbrug (og dermed eksport) af russiske kulbrinte ressourcer, samt endnu mere hårde, ekspanderende finansielle og økonomiske og politiske sanktioner mod Rusland, og i sidste ende - det mest "følsomme" at ramme dets finans- og banksystem med afbrydelse fra det internationale interbanksystem SWIFT skal uundgåeligt føre til økonomisk kollaps i Rusland. Så den slags udvikling af situationen kan finde sted, når Rusland kommer tæt på sit kollaps.
 
"Infernalsk" (men usandsynligt):
 
– Putins junta kan (når de forstår, at deres endeligt nærmer sig) være åben for storstilet militær invasion i Ukraine, med spredning af aggression "på flanke" (militær taktik, på tysk er flanke): invasionen af de baltiske lande, på den anden side - gennem Transnistrien - af Moldova. Samtidig er Hviderusland involveret ("frivilligt" eller tvunget) som allieret med aggressoren.
 
Næste trin - angreb (der kan ikke udelukkes brug af taktiske atomvåben) mod  Polen. Samtidig aktiveres enheder og elementer af såkaldte Arktiske styrker med besættelse af og fuld kontrol med Svalbard (en norsk øgruppe i Ishavet, red) og blokering af den nordlige havpassage i Arktis.
 
Næste - spredning af væbnet konflikt til en regulær krig med NATO-blokken - Tredje Verdenskrig. Hvordan kan det ende? Det er svært at forestille sig.
 
Men igen, er dette scenario usandsynligt, snarere - hypotetisk. Men det har "ret til at eksistere" som en ekstrem grænse i modellering af udviklingen.
 
Valeriy Ivashchenko i S-tog i Danmark på vej hjem. Foto: Nataliya Slynko 
 
Scenario "meget optimistisk"
 
– Det meget optimistiske senario starter også i "direkte forventning" af totalt kollaps, som interne begivenheder inderfor Rusland. Under tvang fra Putins nærmeste kreds, der er bange for at miste deres rigdom og under trussel af masseoptøjer fra den forarmede befolknings side, kan Putin gå af "frivilligt" efter det samme såkaldte "Yeltsin senarie" (Boris Yeltsin skulle forlade posten efter mange skandaler og invasionen af Tjetjenien, samt konflikter med parlamentet, han udnævnte Vladimir Putin til midlertidig præsident indtil nyvalg skulle ske i 2000, red). 
 
I dette scenarie overføres magten formelt til en leder af den russiske regering, som fungerende præsident (man ved ikke på dette tidspunkt hvem, der kan stå i spidsen for regeringen). Og det er ikke vigtigt, fordi den reelle magt og alle kontrolfunktioner forbliver i den samme nærmeste omgivelse af Putin - primært for at bevare kontrollen over de strategiske nukleare styrker og forhindring af deres uautoriserede brug. På denne måde beskytter "omgivelserne" sig selv ("køber overbærenhed") fra fremtidig international retsforfølgelse for krigsforbrydelser. Til Haag vil kun videregives dem fra "den tætteste omgivelse", der vil gå imod dette "optimistiske scenario", og de mest afskyelige personer, som det ikke er nødvendigt at "beskytte". Putin når ikke til Haag -han dør "i sin seng", uanset af hvilken grund.
 
Men dette scenarie er også hypotetisk, og ligger "på den anden kant" i forhold til det første.
 
Men alt, som ligger imellem, er mere sandsynligt og mere realistisk. Selv en "version" med en slags russisk "Oberst von Stauffenberg." som forberedte sammensværgelse og forsøg på attentat mod Adolf Hitler den 20. juli 1944, red.).
 
Scenario i midten – "Ukrainsk Transnistrien" i det østlige Ukraine
 
Men i realiteten venter der Ukraine en hård prøve i lang tid, på trods af at "de varmerste" kampe gradvist nedtrappes. I stedet for fortsættes daglige små og mere alvorlige provokationer med brug af angreb og sabotagehandlinger.
 
Med den slags pressende foranstaltninger vil Ukraine have strengt bundne hænder med "Minsk-aftaler 3 ,4, 5 ..." Det vil sige, sådan en "ondartet svulst" i øst som et "Ukrainsk Transnistrien".
 
Der sker en hurtig forandring af Krim til en død zone, helt militariseret og en "Gulag zone". Problemer med maritime forbindelser i Kerch strædet og Azovske Hav.
 
Tabet af Ukraines attraktion som et potentielt fuldgyldigt medlem af det europæiske fællesskab. "Visumfri ordning med EU?" - kan i bedste tilfælde ske på meget begrænset område til Polen, Slovakiet, Ungarn, Rumænien.
 
Jeg vil så nødigt være "et sort orakel", men desværre der er mindre og mindre grund til optimisme.
 
Interview af Nataliya Slynko og Olena Yanykh

 

Section: