Mykhaylo Grygoruk: mit våben er ord, og ord ønsker jeg at viderebringe til alle ukrainere

Vinnytsias forfatter-pensionist har skrevet sit livets hovedværk "Post-Chernobyls Ukraine" i 30 år og han ønsker nu, at hans bog bliver læst af alle ukrainere rundt i verden.

          Inden Mykhaylo begyndte at skrive om  historie og generelt være  forfatter, arbejdede han hele sit liv som en  ingeniør-konstruktør. Krønikeskriveren (en krønikeskriver er en forfatter, der indsamler og skriver historiske eller aktuelle kendsgerninger, red.) kommer oprindeligt fra Pinkivka landsbyen af Vinnytsias område. "Der flyder Zgar floden. På begge flodens sider er der skov, som udvider sig herfra op til Karpaterne,"- fortæller Mykhaylo om sit moderland. Først dimitterede han fra den tekniske skole i Kiev og bagefter fra Vinnytsias Polyteknisk Institute. Derefter arbejdede Mykhaylo det meste af sit liv i et forskningsinstitut som konstruktør i den såkaldte "Postkasse" (en afdeling af instituttet, som udgjort de særlige opgaver eller ordre for militære virksomheder, red.) For 3 år siden gik Mykhaylo på pension.

"Jeg var ikke en humanist, jeg var altid god til teknisk videnskab. Men så i 1983 ønskede jeg at skrive en historisk bog, fordi jeg pludselig havde et behov for at skrive. Og det har jeg gjort. Jeg kan ikke huske, hvordan det kaldes (griner). Det virker sådan, at i mit hoved opstår der en tanke og den kører rundt indtil jeg sætter den på papir. Og så glemmer jeg alt om det. Bagefter kommer en ny tanke, og så skriver jeg igen. Så jeg har skrevet  mange bøger og artikler indtil nu.

Jeg begyndte at skrive på russisk, fordi det var 1980’erne, da det ukrainske sprog ikke havde været i almindelig brug. Ukrainsk var ikke forbudt, men i den sovjetiske Ukraine var det ikke accepteret at udgive bøger på det ukrainske sprog."

"Post-Chernobyl Ukraine i den almindelig ukrainers øjne"

"Da Tjernobyl-ulykken skete (The Chernobyl disaster) i 1986, ingen blandt ukrainere kendte sandheden - det var en stor hemmelighed. Folk døde og ingen anerkendte, at de døde på grund af Tjernobyl. Men i slutningen af 80'erne, begyndte sandheden at komme frem. Og så tænkte jeg, hvorfor jeg ikke kunne samle det som en historie af Ukraine, og jeg begyndte bare at skrive. Jeg startede det fra Tjernobyl i 1986, og indtil videre jeg gør dette. "

         Indtil nu har folketskronikøren skrevet flere end 1300 sider på de 8 bøger.

Det er ikke nemt at finde penge til udgivelse af hans værker. Men Mykhaylo ønsker, at hans bog "Post-Chernobyls Ukraine i den almindelige ukrainers øjne" kunne læses rundt omkring i verden.

          Den første del af den moderne historie af Ukraine, ca. 500 sider, udgav Mykhaylo i 2012 for hans egne penge. De 75 eksemplarer kostede ham 7000 UAH, som svarer til  den gennemsnitlige pension i Ukraine. Den eneste beslutning er at udbrede historie via internet. Værket af Vinnytsias skribent gik rundt om i verden - Spanien, Tyskland, Grækenland, Albanien, Sydafrika - hvor nogle dele af Ukraines moderne historie blev udgivet som separate artikler på netaviser.

"2012 var et år, da Janek (præsident Viktor Yanukovych, der blev væltet som præsident som resultat af Euromajdan 2013-2014, red.) var i magt. Da et redaktør  på et forlag læste bogen, fik jeg at vide, at hvis Regionens parti (det var regerende parti under præsident Yanukovych, red.) vidste om denne bog, ville de dræbe dig og sprede os. (Griner). Men jeg skrev på dette tidspunkt det, som regeringen ikke kunne lide, og nu skriver jeg efter det samme princip, og jeg frygter intet.

Nu kunne jeg allerede udgive 10 bøger, men jeg har ikke penge nok for det. Jeg henvendte mig til politikere og forretningsfolk for at søge efter penge. En forretningsmand sagde til mig: Hvad ville jeg have i profit for det? Jeg svarede: Ikke noget, fordi det er en velgørenhed. En politiker sagde: Ja, jeg kan godt give penge, men vil det hjælpe mig med at få halv af Vinnytsia for at stemme på mig? Så alle har deres egne interesser."

Sandhed og løgn. Forskellen mellem den officielle og folketshistorie

"Jeg er pensionist. Hvad kan man gøre om  vinteren - se fjernsyn, læse en bog eller søge efter nyheder på internettet. Så jeg vil hellere kigge efter nyheder, end at se fjernsyn - det er en forfærdelig ting. Jeg foretrækker at søge efter nyheder på internettet, fordi tv’et prøver at påtvinge nogle bestemte synspunkter.  Når jeg tænder fjernsyn, føler jeg, at -jeg føler det er bestemt løgn! Jeg skriver historien hver dag, det tager tid, ingen hjælper mig, alt hvad jeg gør er selvstændigt.

Jeg søger efter informationer overalt: på nettet, jeg kommunikerer med forskellige  mennesker, nogle af mine naboer kæmper i Donbas, og de fortæller meget, hvad der i virkeligheden sker på fronten. Men jeg forsøger at tjekke og analysere oplysninger. Jeg forstår, at jeg skriver til mine efterkommere. Måske skriver jeg noget på min egen måde, altså hvordan jeg ser og forstår det.

          Mykhaylo siger, at han har gennem sit liv lært at skelne mellem sandhed og løgn - omdannelsen (transformation) af hans synspunkter er sket i takt med ændringer i samfundet og er kommet med egne erfaringer.

"I Sovjettiden, var der en etpartisystem, da de forsøgte at påtvinge det samme synspunkt. I øvrigt i 1976 var jeg selv meget ideologisk, jeg var en sekretær for Komsomol. Efter den erfaring begyndte jeg at kigge med helt andre øjne på den sovjetiske magt. Jeg kiggede på indersiden af, hvad Ungkommunisternes Forbund i virkeligheden var, og det var en helt falsk organisation.

Indtil nu har folketskronikøren skrevet flere end 1300 sider på de 8 bøger. Foto: Mykhaylos billedarkiv

- Du er ikke den eneste som skriver om historien nu,  andre historiker gør det også, og de skriver måske anderledes. Hvad synes du, bliver  den nuværende "officielle historie" skrevet rigtigt?

- Faktum er, når man skriver om  historie, kommer andre og forsøger at ændre historien på sin egen måde. Og jeg er bange for, at om et par år, det der sker nu, vil være  frygteligt fordrejet. For hvad vi ser i fjernsyn bliver retoucheret, så den historie folk oplever nu bliver om 10 år ikke genkendt af dem. Jeg formidler historie ærligt og uden noget udsmykning. Jeg ved, at mange mennesker mener, at det ikke er sjovt at læse en officiel historie, fordi den er kedeligt skrevet.

Der er specielle institutioner, som formidler den officielle historie og den er stærkt præget af censur. Den akademiske historie er ikke interessant, det er kun beregnet til specialister. Jeg ønsker at skrive om historie på en måde, som vil være interessant at læse til alle og som vækker refleksion hos mennesker. Og dem, der vil læse min historie spørger mig om, hvornår den næste bog udkommer?

- Er du ikke bange for, at din historie bliver tabt med tiden?

- Ja, jeg er bange for, at den kan blive tabt. Hvis man ikke prøver at udbrede historien nu, så bliver den måske tabt med tiden. Det kan være, at den historie jeg skriver om vil være anderledes end den officielle. Hvis de nuværende myndigheder forbliver i yderligere 10 år, omskriver de historien og "farvelægger" den på en måde, så den vil være meget anderledes.

Moderne Ukraine - 25 års uafhængighed og afhængighed af politik

”I Ukraine er de hersker, der erstatter de gamle  hver gang værre end deres forgængere. Og jeg ved ikke, hvem kan blive den næste præsident. For 25 år siden i 1991, da Ukraine blev uafhængig, var vores land den rigeste af alle post-sovjetiske republikker. De baltiske lande, ligesom Finland og Polen haltede bagefter (lagged behind) os på mange indikatorer. Men i de 25 år,  er de kommet ud langt foran, mens vi nu har det ligesom Polen havde det efter Anden Verdenskrig. I de 25 år i stedet for udvikling, blev vi "rullet tilbage" for 50 år siden, og det skyldes i, at den politiske kerne er værre og værre. Det er takket være vores politikere, der kun ved, hvordan de kan stjæle. Vi (folket, red.)tjener, men de (myndigheder, red.) stjæler mere og mere, så vi er gået i stå i vores udvikling, selv uden IMF tranche kan man ikke betale pensioner. Er det en normal stat?”

- Vil denne krig med Rusland være en milepæl, som vil begynde en ny succesfuld historie af Ukraine?

- Det vil desværre ikke ovre indtil denne regering eksisterer, eller indtil der kommer en tredje Maidan (en ny folkets modstand, red.). De vil ikke afslutte krigen, fordi krigen er til gavn for dem. Når man spørger myndighederne: "Hvorfor udfører I ikke forbedringer i landet, og gør heller ikke reformer?", så svarer de: "Fordi landet er i krigen." Når man spørger dem: "Hvorfor erklærer I ikke krig i landet?" De svarer: "Fordi det er ikke en krig, det er ATO (anti-terroristisk operation, red.)." Derfor har vi nu den situation, hvor krigen er ikke krigen, og ATO er ikke ATO. Men hvis den tredje Maidan vælter denne magt, og der kommer noget andet, så er jeg i tvivl om, at det bliver noget anderledes.

Jeg er meget bange for, at hvis de er ved magten, de nuværende politikere, så intet vil ændres nogensinde. Da krigen begyndte og Putin indførte sine specialstyrker, kunne de ukrainske myndigheder smide dem på 2 uger. Men  vores formand sagde jo, at han var "præsidenten for fred." (menes Poroshenkos fredelig plan for at løse krisen i Ukraine på en diplomatisk måde, red.) Da fjenden trak sig tilbage, fik den ukrainske hær kommandoen om at ikke angribe den. Da fjenden angreb, tilladt Poroshenko ikke vores hær at bruge artilleri. Vi kan ikke vinde krigen med denne præsident.

Måske har vi sådan en karma, at kun røvere kommer i magt. De fleste, der kom til magten indtil nu, har en kommunistisk fortid. Med magt fik de deres frihed, de blev konger eller hetmaner (under det polsk-litauiske rig, var hetman den næsthøjeste militære kommandant efter kongen, red.) og de besluttede, hvorfor de skal  arbejde mod landets udvikling, og de er lige begyndt at lave røveri i statskassen. Man skal ikke være en præsident, hvis man kun passer  på sit eget overskud. Det ødelægger vores land, fordi ikke ukrainere valgte ha , men det skete via "store penge af den store business."  (meningen er, at præsidenten blev valgt af indflydelsesrige ukrainske oligarker og ikke befolkningen).  

Tror du ikke, at efter Euromaidanen er  "den europæiske del af ukrainsk historie" startet?

- Nej. Jeg ved ikke, hvornår det vil begynde. Med vores handlinger er vi på vej væk fra Europa. For eksempel visum ordningen, som vi kunne nå med et par skridt. For at få den skal de ukrainske parlamentsmedlemmer lukke "korruptions vinduer" og vedtage en lov om elektronisk selvangivelse. Men for dem er det ikke så vigtigt at have visumfri ordning, fordi de har mulighed for at rejse med diplomatpas. De kom i parlamentet for de store penge og for at "tjene" endnu flere penge. De vil ikke vedtage nogen lov for at stoppe de korrupte embedsmænd, dommere, anklagere og andre. Parlamentsmedlemmerne spytter bare på vores stakkels Ukraine og dens borgere.

- Hvorfor efter din mening sker det der med Ukraine? Hvad er galt med vores nation, og hvorfor  kan vi ikke flytte hel uro ud fra landet?

- Tværtimod, de ukrainske folk er kloge, gode, arbejdsomme. Tænk over, hvor mange ukrainere lever og arbejder rundt omkring i verden - det er omkring 5 millioner mennesker. De er smukke, veluddannede mennesker, i forhold til andre nationer adskiller ukrainere sig med deres engagement for hårdt arbejde.

De individuelle ukrainere har mange kræfter, men som samfundet er vi hele tiden drevet af dårlige ledere. Historien bekræfter det faktum.

- Hvad du ønsker at formidle til ukrainere, som bor i udlandet? Hvorfor ønsker du, at de hører dig?

- Jeg ønsker, at min historie bliver læst af mange mennesker ikke kun i Ukraine, men ukrainere i hele verden. Jeg vil have dem til at vide, hvad der i virkeligheden sker her i Ukraine. Ukrainere i udlandet er en stormagt! De viste det for hele verden, da ukrainere i verden rundt forsvarede Nadiya Savchenko, fængslet i Rusland.

Og når de kender sandheden, ikke kun fra de officielle, forfalskede kilder, men fra mine bøger, vi del også forsvare mig her. Fordi vi kan kun forsvare os, når vi er bevæbnet godt. Og mit våben er ord, og ord ønsker jeg at viderebringe til alle, der kan læse ukrainsk.

LÆS Post-Chernobyl Ukraine i den almindelig ukrainers øjne HER (på ukrainsk)

 

Section: