Marchel Tino Johansson: skjult krig i det østlige Ukraine

Den danske frivillig og fotograf, Marchel Tino Johansson, der besøgte frontlinjen tæt på Schyastya byen i Lugansk regionen af Ukraine,  fortalte om sine oplevelser.
 
          Da Marchel hørte om krig i Ukraine, lige i midten af Europa, ville han rejse til det krigsramte område. I forårs 2015 tog han til Ukraine for første gang og sammen med de frivillige fra Zaporizhzhya besøgte han befriede byer og landsbyer i Donetsk og Lugansk regionerne, samt trænelejr af den frivillig bataljon ”Højre sektor”. Situationen i Ukraine har påvirket ham dybt: han  mødte mange ukrainske soldater og frivillige, og begyndte at hjælpe de beboere, som boede i konfliktzonen.
 
I  oktober 2015 kom Marchel til Kharkiv, hvor han mødtes med aktivister og soldater fra den civile organisation og  selskabet ”Den Østlige blok”, som i august 2015 blev forenet med den civile del af regimentet ”AZOV”. Takket være  deres fælles heroiske  handlinger under hårde kampene med Donetsks Folkerepubliks, forsvarede de ukrainske soldater Mariupol og den såkaldte ”Sektor M” i byens område.
 
Møde med Igor og ”Den østlige blok”
 
”Jeg kom til Kharkiv kl. 6.00 om morgenen med toget fra Zaporizhzhya, hvor sammen med mine venner frivillige besøgte vi til Børnehjem i Karlovka Donetsk regionen og et militærhospital, som er arrangeret af frivillige. På hovedbanestationen i Kharkiv kom Igor for at hente mig.
 
Da jeg mødte ham, var jeg ret overrasket,  for han så ud som en nordmand  eller en person, som kommer fra den vestlige del af Europa, og han talte  flydende engelsk. I fortiden arbejdede Igor i banksektoren , men da krigen i Ukraine begyndte, meddelte han sig først som en frivillig soldat i Donbas bataljonen, og senere til en af de brigader for den Ukrainske Væbne Styrker. I forårs 2015 tilsluttede sig Igor til selskabet ”Den Østlige blok”. Han blev en snigskytte , kæmpede sammen med ”Azov” regimentet, men faktisk uofficielt. Der er mange soldater, som kæmper for Ukraine på samme måde på grund af bureaukratiske  udfordringer, så fyrene forsvarer landet som frivillige soldater, men får alligevel ikke en officiel status.

Da i det Østlige Ukraine startede krig, meldt Kharkivs beboer Igor sig som frivillig soldat for at kæmpe for Ukraine i Donbass. Foto: Marchel Tino Johansson  
 
Igor viste  mig byens seværdigheder og det sted, hvor han arbejder som frivillig. Han fortalte mig, at da de frivillige bataljoner blev trukket ud fra frontlinjen, begyndte soldaterne  at arbejde på ”den civile front”. De træner de unge patrioter i sportsklubber  ikke kun fysisk, men også psykisk , og de udbreder de patriotiske bevægelser mellem ukrainske studerende.
 
Igor siger, at på tværs af såkaldte våbenhvile på fronten, tilslutter mange unge, teenagers på 18-19 år gammel organisationen ”Den Østlige blok” i Kharkiv. De hjælper meget frivilligt til Azov, støttegrupper hjælper  soldaterne på fronten og flygtninge, som kom fra de ramte af krig områder”.

Igor og andre unge frivillige i bataljonen Azovs hovedkvarter i Kharkiv ved at arrangere Marchen af patriotiske styrker. Foto: Marchel Tino Johansson

Fodboldhooligans , som forenede sig for at forsvare Ukraine
 
”Mange af de frivillige, som jeg mødte, er helt almindelige fans, og vi kalder dem ”hooligans ”, lige som fodboldhooligans i København og Århus som slog  hinanden efter fodboldkampene. I Ukraine var det den samme historie – de hooligans var aldrig sammen”.
 
          Det var i  begyndelsen af Euromaidan, at  de fodboldfans aftalte, at de ville forenes – i Kharkiv var  det fodboldfans af fodboldklub Metallist, i Dnipropetrovsk - af Dnipro. Det var et uhørt skridt i verdens fodboldshistorie. Ukrainske ”ultras” glemte om deres fjendskab for at vise til samfundet, at principfaste fjender kan forenes for et fælles mål - et forenet Ukraine. De fans var i stand til at beskytte de største østlige byer som Kharkiv, Dnipropetrovsk, Zaporizhzhya, Odessa mod separatistiske provokationer. Våbenhvilen mellem fodboldfansene fortsætter stadigvæk.
 
”Jeg synes, at det er super fedt, fordi det er svært at forestille sig, hvordan kan ”fjende” slås sammen. De blev måske ikke rigtige venner, men det vigtigste er at de kæmper på den samme side – for Ukraine. Jeg kan forestille mig, når krigen slutterbliver de igen hooligans for fodboldkamp.”
 
I almindeligt liv er de almindelige mennesker: de fleste af dem er studerende,  de går i  skole, arbejder og de samles til fodboldkamp.  De træner også meget fysisk, de drikker ikke alkohol og de ryger heller ikke . De har mange støtteprojekter, som handler om sport,  især boxing og kampsport er meget populære, også jeg har hørt, at der er en masse kvinder, der træner”.

Boxing. Bataljonen Azovs hovedkvarter. Foto: Marchel Tino Johansson

Kosakkernes ånd af ”Den østlige blok” (Shidniy Korpus - på ukrainsk) og dygtighed for at organisere tingene
 
          På logoet af  "Den østlige blok" er afbildet en Kosak, som er et symbol på en fri ukrainsk kriger, og de primære farver af banner er  rød og sort. Inskriptionen på flaget taler for sig selv:  "Slaver får ikke lov til at være i paradis."
 

«Fyrene er meget gode krigere, ligesom kosakker fra Zaporizzhia Sich. Deres traditioner blandes meget med med vikinger, som kommer fra Danmark og Sverige. Nu fornyer fyrene de traditioner, som har oprindelse i de gamle kosakkernes traditioner. De bruger de gamle symboler, ligesom deres symboler og tatoveringer , som har en  nationalistisk og spirituel betydning. De har mange slagord, og det er vigtigt, tror jeg, for deres krigsånd  og broderens fællesskab.
 
De Metallists hooligans er meget godt organiseret, de er meget dygtige til at organisere tingene  og planlægge  arrangementer. Når hooliganerne  går på gaderne,  kan man se, hvordan de gør alt præcis og i samråd (godt koordineret) - de har stærk  erfaring som fodboldfans. Nu er de virkelige krigere, som er godt organiserede  i krig.
 
Den 14. oktober fejres i Ukraine Dagen for Forsvarere , så  jeg var heldig at deltage i Marchen  af patriotiske styrker, som foregik samme aften, da jeg ankom til Kharkiv. Den March  var meget vigtig for aktivister, fordi den var for første gang officielt godkendt af myndigheder. Jeg var overrasket, den blev så velorganiseret.
 

Marchen af patriotiske styrker i Kharkiv. Foto: Marchel Tino Johansson

I Marchen  deltog ikke kun soldaterne fra de frivillige bataljoner, men også mange patriotiske aktivister og civile,  altså almindelige Kharkivs beboere. Selv om  folk var meget nervøse, fordi de var bange for noget angreb og provokationer, ca. 7 – 9 tusinder af mennesker kom på gaderne. De frivillige bataljoner gik med ild i hænderne, flag og bannere på Kharkivs  gader. Det var utroligt, hvordan mennesker støttede dem”.

Frihedspladsen i Kharkiv. Marchen af patriotiske styrker. Foto: Marchel Tino Johansson

Schyastya (lykke - på dansk) ved grænse til separatisterne
 
         Sammen med den 92 brigade fra Kharkiv kørte Marchel til frontelinje i Lugansk regionen i Schyastya byen, som  for ikke så længe  siden var under angriber af separatisterne. Byen ligger ved Severskiy Donets floden, som faktisk er en grænse mellem ukrainsk-kontrolleret territorium og  separatist-besatte områder af den såkaldte Lugansk Folkerepublik. Der fungerer kun en enkelt  bro,  som forbinder ukrainske og separatist-besatte områder. Andre broer er blevet ødelagt under kampene.
 
”Igor ville vise mig rundt, hvordan situationen er. Da vi var der, var det stille og roligt, ingen skyderi blev hørt. Separatisterne sidder og venter og de sidder og kigger på hinanden , og ukrainske soldater venter på at der sker nogle provokationer. Hvis en skyder på den  anden side, så kommer der et  svar fra den ukrainske side. Så begge parter holder hinanden i spænding.
 
Det er en meget svær situation for ukrainske soldater, fordi de ikke ved hvem kan de stole på – er de terrorister eller ej. De skal være altid på vagt og holde øje  med at hvem kommer på det territorium de kontrollerer  – er der terrorister, russiske soldater eller bare almindelige ukrainere, som krydser blokposter, når de kommer til det ukrainsk kontrollerede territorium.
 

Marchel ved Schyastya byen i Lugansk-regionen. Foto: Marchels billedarkiv

Ukrainske soldater siger, at blandt separatisterne er der ikke kun russere, men også de ukrainere som vil have ”de sovjetiske tider” tilbage i Ukraine. For dem alt sovjetisk er forbundet med Rusland, så de klamrer sig til dette land.
 
I Schyastya besøgte vi en Lugansk fabrik, som producerer  el-energi til byerne og landsbyerne  i de nærliggende  områder. Fabrikken blev tidligere fanget af russisk ”spetsnaz” og Rusland-tilhængere. Da der var kampene  her, forsvarede den 92. ukrainsk brigade fabrikken, fordi den var meget strategisk  for begge sider. Hvis separatisterne kunne fange det, så ville beboerne have måske 10 gange dyrere priser  for el.
 
Soldaterne  fortæller , at i starten, da der var kampene  her, ringede kommandoen af den 92 brigade til OSCE hovedkvarter i Ukraine, men ingen observatører ville  komme. De europæiske observatører bare lukker øjnene for hvad der sker i det østlige Ukraine. Ved frontlinjen hvor jeg var, var ingen person fra OSCE. De kommer ikke så tæt på frontlinjen".
 
Fest i Lobacheve – mellem de to ”ild”
 
          Soldaterne fra den 92. brigade fik en speciel opgave fra kommandoen om at køre til Lobacheve landsbyen, der ligger tæt på Schyastya, hvor der blev arrangeret byens fødselsdagsfest . Dette sted er lige på kanten af det besatte område - bare 300 – 400 meter afstand, og man kan tydeligt se de separatistiske blokposter.
 

Lobacheve landsbyen: folk fra det besatte område kommer til landsbyens fest til det ukrainsk kontrolledede område. Foto: Marchel Tino Johansson

”I landsbyen startede der en konflikt mellem politiet og landsbyens beboere. Nogen fra beboerne tilkaldte de ukrainske hovedkvarter for at få hjælp med at løse situationen. Som jeg har forstået, dem fra politi er helt korrupte og kom at lave ballade i landsbyen.
 
Det var farligt for de ukrainske soldater at være der, fordi landsbyen er splittet mellem separatisterne og Ukraine-støttere. Der bor ca 2 - 3 tusinde mennesker i Lobacheve. Folk fra det besatte område kom til det ukrainsk kontrollerede område for landsbyens fest. Ukrainske soldater overvågede landsbyen i 6 timer, og vi måtte  holde øje med, hvad  separatisterne var i gang med.
 

Ukrainske soldater overvåger landsbyen Lobacheve under byens fødseldagsfest. Foto: Marchel Tino Johansson  

Dem, som bor på den anden side, kommer til det  ukrainske territorium for at købe spisevarer i butik, fordi det er meget billigere end i det besatte område , hvor priserne er 3 - 4 gange højere.  Hver morgen går børnene i skole fra det besatte område og tilbage. Ingen ved hvem fjenden er. De er meget på vægt og de kigger med stor opmærksomhed  på alle andre  mennesker, de stoler ikke på hinanden . Nogle mennesker kiggede på os og soldaterne med et spørgsmål om, hvad vi lavede der, ca 10% var glade for os, men resten  kunne ikke lide os".
 
I Danmark skal folk vide, hvad der sker i Ukraine
 
”Da jeg var i Lobacheve og vi snakkede med soldaterne, sagde de, at det var første gang, at  en  udenlandsk fotojournalist var så tæt på fronten sammen med dem.
 
Jeg sagde, at jeg kom for at se med mine egne øjne, hvad der sker i konfliktzonen, fordi vi ikke hører ret meget om krigen i Ukraine i de danske nyheder. Danskerne ved i virkeligheden ikke noget om det. Eller vi kan bare se, at en journalist fortæller noget fra Kiev, men de tager ikke til Øst, næsten som om der var ingen krig i Ukraine. Alt hvad der sker i Ukraine er skjult fra resten af Europa. Prøv at se, hvis en slags krig begyndte i nogen anden del af EU, så ville vi høre om den hver eneste dag. Mange ukrainere er skuffede over Europa, og jeg forstår godt hvorfor.
 
EU er stille, fordi der er spørgsmål om pengene og om gasaftaler mellem EU og Rusland. De er bange for, at Rusland skærer ned på  gasleverancer  foren del af Europa. Derfor gør de som de gør.
 
Jeg talte med ukrainske militære, og  de mener, at aktive fjendtligheder kan fornys så snart Rusland er  færdig i Syrien. Mange separatister og russiske soldater blev nemlig lejesoldater og tog til Asien. Men de kan komme tilbage og fortsætte med at dele Ukraine. Ukraines grænse med Rusland er ikke vendt tilbage, så vi kan ikke se slutningen af ​​krigen nu. Blandt soldaterne er der mange, som deler et andet synspunkt: de mener at den ukrainske regering er fuldstændig  korrupt, og ”kæmper” mod den ukrainske befolkning, og i en vis forstand arbejder regeringen til fordel for Putin.
 

Marchel skriver om sin støtte til Ukraine på det ukrainske flag. Foto: Marchels billedarkiv

Ukraine er et land i Europa, og som europæere så har vi pligt til at hjælpe andre europæiske lande, som er i nød! Og hvis mine billeder og personlige beretninger fra mine ture kan få bare 1 eller 1000 danskers øjne op for hvad der sker i Ukraine, så gør jeg det gerne! Og som EU har reageret på situationen indtil videre er skamfuldt og pinligt, og som europæer er jeg flov..."

 

Section: