Fotograf Henrik Kokborg: flygtninge i Nordirak vil bare overleve

Med sine fotonarrativer tiltrækker den danske frivillig og fotograf opmærksomhed til situationen i Mellemøsten og viser konsekvenser for en igangværende krig. 
 
Igennem årene har Henrik Kokborg hjulpet  mennesker i  flygtningelejre , som skulle flygte fra krigsområder i Syrien og Irak pga. Islamisk Stats voldsomme beslaglæggelse. Hans mål er også at fortælle andre, hvad der i virkeligheden sker i Mellemøsten, og hans billeder fortæller meget mere end et tusind ord.
 
Henrik Kokborg er desuden Cypernveteran, da han deltog som FN-soldat i Cypern konflikt. I Danmark  har Henrik Kokborg i mere end 10 år hjulpet flygtninge fra krigsramte områder og indvandrere  med integrations rådgivning samt undervisning. Han er ejeren af organisationen Integrationsinfo, og han udvider sin mission i Danmark og langt ud verden over, hvor der er mennesker i nød. 
 
Foto: Henrik Kokborgs billedarkiv
 
En af de største  flygtningelejre, som Henrik besøger et par gange  om året, ligger lige udenfor byen Erbil, som er hovedstaden af Kurdistan i Irak. Der bor op til 100.000 mennesker, som mangler mad, tøj og de almindelige ting, som man har brug for i hverdagen. Men det værste er, at de ikke kan vende tilbage deres hjem, fordi det blev ødelagt eller ligger nu i  et besat område.
 
Sidste gang rejste Henrik Kokborg til nærområderne Kurdistan i Nordirak i juni måned dette år, og det var midt i muslimenes helligste måned ramadan. Fotografen rejste sammen med sin søn Jesper for at vise ham det kurdiske område i Irak og give ham et indblik i, hvordan de mange flygtninge lever.
 
Henrik Kokborgs søn Jesper (til højre i billedet) sammen med Henriks kurdiske ven Bakhtiar i flygtningelejr nær Erbil. Foto: Henrik Kokborg 
 
”Er meget spændt på, hvordan forholdene for de 1,9 millioner flygtninge, som befinder sig i det kurdiske område, har udviklet sig”, skrev Henrik på sin FB side. ”Da jeg var her i januar var forholdene blevet meget værre end jeg tidligere har oplevet det, alene fordi   nødhjælpsorganisationerne mangler penge”.
 
Ud over flygtningene i lejre hjælper Henrik og hans kurdiske venner de ofre, som gemmer sig udenfor flygtningelejre - de fleste af dem har mistet deres familier. Historier, som mennesker fortæller  Henrik, er kun få afde tusindvis andre, men de afspejler hvad der i virkeligheden sker med folkets liv, når krigen griber ind.
 
Den danske og den kurdiske frivillige Henrik Kokborg og Bakhtiar Raof Rashid i nærområderne. Foto: Henrik Kokborgs billedarkiv
 
Historien om en mand fra Mosul, Irak
 
Den 21. juni var vi taget til Soran, hvor vi skulle besøge 3 flygtningelejre. Lejrene vi besøgte var de bedste jeg har set hernede og generelt havde flygtningene gode forhold. Dog er der akut mangel på medicin.
 
Men som altid møder jeg den gruppe flygtninge, som slet ikke får hjælp fra omverdenen og i dag vil jeg fortælle om denne mand, som er fra Mosul (Irak), der er besat af Islamisk Stat. Manden tilhører et folk, der udgør ca. 50.000 mennesker og som hedder Shabaker. Lige som med Yazidierne har Islamisk Stats været ufattelig brutale over for dem.
 
En mand fra Mosul, som blev tvunget at flygte fra krigen til et fredeligt område i Nordirak. Foto: Henrik Kokborg
 
Manden på billedet mødte vi, da han sad uden for en ufærdig bygning, på et lille tæppe.
 
Vi blev hurtigt inviteret indenfor, hvor 3 familier boede. Det eneste der skærmede dem fra menneskerne uden på gaden var nogle stykker stof, der var sat op som vægge. Indenfor boede de bogstavelig på den bare jord uden vand, køkken og toiletter.
 
Manden sammen med de kurdiske og danske frivillige. Foto: Henrik Kokborg
 
Da manden begyndte at fortælle hans historie blev jeg, som så mange gange før, ramt af forfærdelse over hvor onde mennesker kan være over for hinanden.
 
Han fortalte, at da Islamisk Stat kom til Mosul opsøgte de familien. De tog fat i hans to sønner, der var 15 og 17 år, og tvang ham og familien til at se på mens de henrettede dem ved at skære hovederne af dem.
 
Mens han fortalte historien viste han flere gange, på sig selv, hvordan Islamisk Stats soldater havde stukket kniven ind i halsen på sønnerne og begyndt at skære. Hans stemme knækkede hele tiden over og tårene løb ned af kinderne men han insisterede på at fortælle om sine oplevelser.
 
Et håb på at komme tilbage hjem efter Mosul bliver befriet. Foto: Henrik Kokborg
 
Baktiar, som oversatte mandens fortælling, fortalte at han næsten ikke kunne holde ud at høre hans historie. Han blev selv så bevæget at han havde svært ved at oversætte det til mig.
 
Det var efterfølgende lykkedes ham at flygte med sin familie og han var meget taknemmelig for at ham og familien kunne være i Kurdistan selv om de ikke fik nogen hjælp fra omverdenen. For her kunne de være i sikkerhed og følte sig velkommen.
 
De øvrige "beboere" i bygningen var alle ude for at forsøge at tjene penge til mad. Børnene gør det ved at gå rundt mellem bilerne på vejen og forsøge at sælge papirs lommeservietter til bilisterne. Et livsfarlig arbejde i den tætte trafik.
 
Hans planer for fremtiden var bare at overleve ind til at Mosul bliver befriet, så de atter kan vende hjem til familiens hus.
 
Vi hjalp de tre familier med penge til mad og medicin.
 
Historien om en familie fra en landsby i Kobani, Syrien
 
I dag (den 23. juni) skal vi møde en familie, som er flygtet fra en lille landsby i Kobani området i Syrien.
 
Da Islamisk Stat kom til familiens landsby, valgte faderen at sende hans familie væk. De hellige krigere var meget brutale og naboerne, i den lille by, hjalp til med at få moderen og hendes 6 små børn, ud af byen.
Faderen og mange andre mænd blev tilbage for at passe på familiens huse. De blev alle dræbt af Islamisk Stats soldater.
 
Familien fra en landsby i Kobani, Syrien. Foto: Henrik Kokborg
 
Foto: Henrik Kokborg
 
Moderen og hendes 6 børn begav sig ud på en lang vandring til sikkerheden i det Kurdiske område i Nordirak, sammen med mange tusinde andre.
 
De formåede ikke at få hjælp af flygtningorgansationerne, og har derfor måtte klare sig selv, som så mange andre hernede. Familien bor i et gammelt butiks lokale i byen Soran.
 
"Billederne viser lidt fra den forladte forretning og de fantastiske dejlige børn". Foto: Henrik Kokborg
 
Foto: Henrik Kokborg
 
Men at overleve hernede som enlig mor er ikke nemt. Normalt er det manden, som forsørger og beskytter familien og kvinden, der tager sig af børnene og husholdningen.
 
Foto: Henrik Kokborg
 
Moderen må derfor bruge dagen til at skaffe penge til mad og børnene er nødsaget til at hjælpe til, selv om de ikke er ret gamle.
 
Der er desværre rigtig mange flygtninge som ikke får nogen form for hjælp. I går besøgte vi en teltlejer med 11.000 flygtninge, som ikke fik hjælp.
 
I lejeren var der skilte fra Danish Refugee Council og UNICEF, men ledelsen i lejeren fortalte, at de ikke hjalp mere pga. manglende økonomi og derfor er det en kamp for flygtningene at få mad på bordet hver dag.
2/3 af indbyggerne i lejrene er børn under 14 år og rigtig mange af dem har aldrig oplevet andet end livet som flygtning.
 
Kvinden med de 6 små børn, hjalp vi med penge så de kunne klare sig 1 måneder frem, men jeg kan ikke lade være med at tænke på hvad, der skal blive af dem og hvilken fremtid der venter børnene. En ting der er sikkert er, at moderen må knokle ufattelig meget for at holde sin familie i live.
 
Foto: Henrik Kokborg
 
Hjælp til flygtinge uden for Erbil
 
Forleden var vi ude for at yde nødhjælp til en flygtningelejr uden for Erbil. Her blev jeg overrasket over hvor dårlige forhold flygtningene stadig boede under. Her bor ca. 11.000 flygtninge fra Syrien, hvoraf 2/3 er børn under 12 år.
 
Langt hovedparten bor stadig i telte, som efterhånden er helt nedslidte. Temperaturen ligger mellem 43 og 48 grader om dagen, hvilket gør det ulidelig at opholde sig udenfor. I teltene er det dog næsten lige så varmt, heldigvis de har fleste dog en slags vandkøler, der kan bringe temperaturen lidt ned.
 
En af de flygtningelejre uden for Erbil. Foto: Henrik Kokborg
 
Foto: Henrik Kokborg
 
Lejren får ingen hjælp fra de store organisationer mere, og derfor er flygtningene helt overladt til sig selv. De er helt afhængige af at finde arbejde, men det er i øjeblikket meget svært og dags lønnen er også meget lav pga. flygtningene underbyder hinanden, bare for at tjene lidt.
 
Der er ingen skoletilbud til de mange børn og heller ingen aktivitetstilbud.
 
I lejren bor ca. 11.000 flygtninge fra Syrien, hvoraf 2/3 er børn under 12 år. Foto: Henrik Kokborg
 
Foto: Henrik Kokborg
 
Mange familier har nu boet under disse forhold i op til tre år og har ikke udsigt til at det bliver anderledes i nær fremtid.
 
Det kurdiske selvstyre gør hvad de kan for at hjælpe de op til 2,2 millioner flygtninge, som er kommet til deres område, men på grund af de lave oliepriser og krigen mod Islamisk Stat er pengene meget små.
 
Foto: Henrik Kokborg
 
Foto: Henrik Kokborg
 
Stort tak alle jer derude, som har sendt os penge. Vi havde oprindeligt planer om at yde nødhjælp til ca. 10 familier, der skulle nyde lidt godt af hjælpen. Men fordi der var så mange i lejren som led stor nød, valgte vi i stedet at dele pengene ud på 50 familier. For det beløb, de fik, kan en familie på 6 købe mad til en måned.
 
Man kan følge Henrik Kokborgs arbejde på hans organisation hjemmeside og hans FB profil.
 
Section: