Ernest og Yuriy: Vi forlod Krim for at få den tilbage til Ukraine

Historien om to venner fra Krim, der forlod deres hjem for at blive frivillige soldater for  at forsvare Ukraine, efter halvøen blev besat af Rusland. 
 
          Yuriy og Ernest er begge to fra Sevastopol - den største havn ved Sortehavet. Byen var en stor flådebase i Ukraine. Både venner deler passion for fodbold, og før krigen begyndte, heppede de begge på FC "Sevastopol" (efter Ruslands anneksion af Krim ophørt fodboldklubben med at eksistere). Fyrene deltog i fanbevægelsen, var engageret i sport, og har altid haft patriotiske synspunkter.
 
Yuriy siger, at han havde haft uenigheder og misforståelser om nationalistiske grunde med nogle jævnaldrende på skolen, da han begyndte at studere historie af Ukraine.
 
- I 7. klasse talte vi om Den Store Fædrelandskrig under historieundervisning. De sovjetiske historiebøger hævdede, at ukrainske nationalister var dårlige og medskyldige i fascismen med ledelse af Bandera (Stepan Bandera var lederen af Organisationen af ukrainske nationalister (OUN). For ukrainere er han nu et symbol på ukrainsk frihedskamp, selv om Rusland og Polen officielt har erklæret, at Bandera var en af de nazistiske kollaboratører og medskyldig i massemord, - red.) Jeg startede at interessere mig dybere, hvad den virkelige historie af Ukraine var. Jeg kiggede på mit land på en anden måde. Fordi jeg blev født i Ukraine, det er min moderland, jeg skal sætte pris på det.
 
I folkeskolen og tekniske skole skillede han sig ud blandt jævnaldrende, der ikke kunne forstå mit pro-ukrainske synsvinkel. Lærerne kunne ikke lide mig på grund af min ideologi. Klassekammerater lavede sjovt på mig, nogle af dem kaldet mig for nazist. 
 
Ernest - Da jeg begyndte at gå til fan-sektoren på stadionet (da Erik blev en medlem af fodboldfans bevægelse, - red.), mødte jeg en masse fyre med pro-ukrainske synspunkter. De talte meget om Ukraines historie. Og jeg tænkte over, at vi virkeligt skulle støtte vores eget land, for at jeg blev født i dette land og jeg er nødt til at kæmpe for det. Jeg begyndte at gå til et fitnesscenter, stoppede med at ryge og drikke, og blev mere patriotisk.
 
Fodbaldfans fra FC Sevastopol under fodboldkampen. Foto: Ernest Gromovs billedarkiv
 
Pro-russiske stemninger i Krim og Euromaidan i Kiev
 
Yuriy og Ernest siger, at de pro-ukrainske synsvinkler var i mindretal i Sevastopol. Da Euromaidan i Kiev udbrød, blev det klart, hvem der var på hvilken side. Og mange fyre fra fodboldfans bevægelse i Krim viste sit engagement i Rusland. Ukrainske patrioter forsøgte at kæmpe selvstændigt mod separatisterne på Krim.
 
Ernest - Vi var meget pressede. 90% af Sevastopols beboere var af pro-russiske synspunkter. Der begyndte at samles mobile grupper af de lokale "atleter" (dem, som havde trænet meget og blev forberedt godt fysisk, - red.) og fyrene, der blev bragt fra andre byer, herunder byer i Rusland. De tjente penge på at jage og fange folk med ukrainske symboler (gul-blå bånd på tøj eller flager, - red.).
 
Ernest på Khreschatyk gade lige efter masseprotester på Euromaidan. Foto: Ernest Gromov/ Facebook
 
Yuriy - I Sevastopol blev der ikke afholdt en pro-ukrainsk Maidan, mens folk med de pro-russiske holdning skabte en "Anti-Maidan", hvor de brændte ukrainske flag, og kaldte Ukraines patrioter for fascister. For at støtte de anti-ukrainske stemninger kom der til Sevastopol forskellige "aktivister" fra Rusland.
 
Der er et online forum i Sevastopol, hvor i foråret 2014 blev udbredt billeder og adresser af mennesker med pro-ukrainske synsvinkler. Man kaldte dem "de medskyldige af Den Højre Sektor”. Der havde været opfordringer til at sende dem til politiet, FSB, og faktisk også til at dræbe dem. Mens der ikke var direkte trusler,  der var utallige forsøg på at skræmme dem gennem de sociale netværk.
 
Patrioterne gjorde pro-ukrainske stævner i Simferopol. Fyrene fra Ultras-bevægelsen kom på de stævner for at forsvare ukrainske aktivister og deltog selv i disse møder. Vi ønskede at vise, at i Krim var der også ukrainske aktivister, og at vi ventede på nogle reaktioner og støtte fra vores regering, for at de beskyttede folk og forhindrede annektering af Krim. Men hverken dengang eller nu gjorde de ukrainske politikere intet for vores støtte.
 
Den 9. marts 2014  i Simferopol fandt sted en kæmpestort fælles protest af pro-ukrainske tilhængere og Krim-tatarer tæt på bygningen af Krims Parlamentet, hvilken, som følge af provokationer fra pro-russiske tilhængere, sluttede med et sammenstød. Politiet holdt neutral position og ville ikke gribe ind pga. den uklare politiske situation - de ville ikke tage parti i denne konflikt.
 
Ernest - Dette stævne var for at ære Taras Shevchenkos fødselsdag (Ukraines nationaldigter - red.), mine venner gik til at lægge blomster ved hans monument. Nærliggende var en gruppe af  separatistiske tilhængere, som efterfølgende angreb os. De slog mig voldsomt - alt det skete foran politiets øjne, de har lige observeret, hvad der skete, og ikke greb ind.
 
          Anneksionen af Krim-halvøen begyndte den 20. februar 2014. Den 26. februar er datoen for Krims modstand mod den russiske besættelse, da i Simferopol blev afholdt en protest mod separatisme i Krim. Om natten den 27. februar blev bygning af Krims Parlament og regeringen fanget af ukendte bevæbnede mænd, og der blev hængt det russiske flag over bygningen.
 
Den 1. marts appellerede den selvudnævnte "formand for Ministerrådet af Krim", Sergey Aksyonov,  til Putin om at hjælpe med at regulere situationen i Krim. Putins svar var et forslag til Russisk Federations Rådet om indførelse af russiske tropper på Krim. Beslutningen om det blev vedtaget enstemmigt. De såkaldte “Grønne mænd", som faktisk var bevæbnede russiske soldater i umærkede uniformer, begyndte at gribe strategiske faciliteter i Krim.
 
Den 16. marts blev afholdt en ulovlig "folkeafstemning" om status for Krim. I henhold til resultaterne, stemte 96,77% af beboere for en tilslutning af Krim til Den Russiske Føderation. Lige efter Yuriy og Ernest forlod Krim.
 
Ernest - Jeg forlod Krim, fordi jeg ikke ville bo der længere! Rusland har fuldt besat halvøen. At opholde sig der betød at leve i et andet land, skifte ukrainsk pas til russisk pas, og være enige i, at det ikke er min jord. Jeg var imod og besluttede at gå til Ukraine.
 
Jeg har ikke set min familie i to år. Min mor deler ikke mine synspunkter, hun er mere pro-russisk. Vi kommunikerer med hende via Skype eller Viber, men prøver ikke at tale om politik.
 
Ernest (til venstre) sammen med den svenske frivillig Mikael Skillt og andre soldater fra "Azov" regimentet. Foto: Ernests billedarkiv
 
Tjenesten i Azov regimentet
 
Fyrene besluttede sig for,  at de ville beskytte Ukraine mod de russiske angribere med våben i arme. Begge to blev indskrevet som frivillige til regimentet "Azov". Næsten 70% af bataljonen  bestod af  Ultras-medlemmer og resten var andre forenede patrioter. Vennerne fra Sevastopol kom til Rekognoscering selskabet på fronten i sektoren M for at forsvare Mariupol.
 
Ernest - Da vi gik til fronten, troede vi, at krigen ville ende allerede i sommeren 2014. Jeg troede, at efter Donetsk ville vi  befri Krim, befri vores land, og at Ukraine igen ville være forenet.
 
Jeg satte billeder i mit sociale netværk, som viste min tjeneste i bataljonen "Azov", og rigtig mange mennesker i Krim kunne ikke lide det. De skrev, at jeg er "Banderivets" (tilhænger af Stepan Banderas ideologi og handlinger, - red.), "fascist", og de truede med at dræbe mig, hvis jeg kom tilbage til Sevastopol.
 
Ernest (til venstre) med sin kammerat ved tjenesten i "Azov" regimentet i Donetsk-regionen. Foto: Ernest Gromovs billedarkiv
 
Yuriy - Den vigtigste motivation til at gå i krig var meget nem! Krim er mit land, og ingen kan angribe det, landet bør forblive en del af Ukraine! Regeringer ændrer sig, alt går forbi, men din jord skal forblive din og dine børn. 
 
Azov gav mig mange fordele:  vi var trænet af georgiske instruktører med stor erfaring, der ikke har oplevet en krig. Regimentеt giver fremragende uddannelse til soldater - vi træner os  ifølge  de nye NATO-standarder. Efter et års tjeneste i Donbas, blev jeg instruktør i  den militær-uddannelse base af Azov. Basen "Atek" ligger i Kiev, og der forberedes man nye frivillige soldater, som har til hensigt at gå ind i en zone af de anti-terroristiske operationer.
 
Yuriy (i midten) med sine kammerater fra "Azov" regimentet i Mariupols område i Donetsk-regionen. Foto: Yuriys billedarkiv
 
FSBs forfølgelser af patrioter i Krim
 
På trods af at mange fyre, som støttede Ukraine, forladte Krim og flyttede til fastlandet, forfølgelserne på halvøen stoppede ikke. De særlige russiske kræfter har arrangeret  et virkeligt jagt på dem.
 
Yuriy - I 2015 i Sevastopol begyndte FSB-medarbejdere (tidligere KGB, den føderale sikkerhedstjeneste i Rusland, som udgør kontraspionage, intern sikkerhed, kontraterrorisme og overvågning indenrigs opgaver , - red.) at komme med søgninger hjem til de ukrainske patrioter. Blandt dem var der også de tidligere repræsentanter for den ukrainske sikkerhedstjeneste SBU, som nu skiftede til at tjene FSB. De havde en komplet database over Sebastopols beboere med de pro-ukrainske synspunkter, herunder fodboldfans.
 
FSB-medarbejdere kom til mit hjem den 8. maj 2015. De foretog en fuld søgning af lejligheden. De sagde, at jeg og andre fodboldfans er mistænkt for  at organisere et terrorangreb på Krim i august 2014. Selvom på dette tidspunkt var vi ikke på halvøen. Bagefter blev vi informeret, at fyrene blev dømt til 15 års fængsel. Således slipper Rusland af med de ukrainske patrioter.
 
De patrioter, der forlod Krim, kan ikke vende tilbage, fordi FSB får at vide det starks. Særlige tjenester presser dem, der forblev i Krim. De indkaldes konstant til afhøringer, og de giver ofte de oplysninger, hvor deres naboer eller bekendte rejste.
 
De kan ikke undgå den slags forfølgelser, og  de har faktisk et valg: enten at gå i fængsel eller fortsætte med at samarbejde med FSB. I Krim bor man efter de russiske regler. I Rusland, hvis man spreder pro-ukrainske informationer , som ikke svarer til Putins politik, kan man blive fængslet i mindst 5 år.
 
"Azov" regimentet på vagt i Donetsk-regionen ved Azovhavet. Foto: Yuriys billedarkiv
 
Drøm om tilbagevending  af Krim til Ukraine
 
Yuriy - Selvfølgelig vil jeg gerne, at denne konflikt snarest slutter, Krim vende tilbage til Ukraine, og vi begynder  at leve i en normal tilstand, hvor landet kan udvikle sig. Men i de nuværende  realiteter, vil det først ske i en meget lang perspektiv, fordi krigen er forlænget.
 
Vi kan se, at den militære konflikt ikke stopper, den såkaldte DFR (Donetsk Folkerepublik, - red.) ikke taber positioner, og alle de "fredsplaner", forhandlinger, "særlige status" ikke giver en resultat. Måske vil Ukraine leve som Israel, hvor krigen er permanent. Denne situation er til fordel for Putin - hvis han har brug for at gøre nogle manipulation af Ukraine, vil han bruge krigere af DFR, som straks vil begynde beskydninger mod os. Og vores regering er blevet tvunget til at opfylde Ruslands luner.
 
Ernest - Du er nødt til at bevise, at du er en patriot på et tidspunkt, når den virkelige prøve kommer, ikke når i de gode tider det er bare en trend for at være patriot i Ukraine. Som borger i mit land drømmer jeg om, at krigen slutter, Ukraine bliver fri og sammen med hele landet vender vi Krim tilbage til Ukraine. 
 
          Interview af journalist Olga Prygorova, Kiev.
Section: